/\

ANNONCE

Foto: Springbone
Foto: Springbone

Mad & Drikke

Bouillon - det bedste fra marv og ben

Langtidssimret benmarvsbouillon er den nyeste sundhedstrend i USA. Drikken siges at give varme og velvære og være god for huden og ømme led – og du kan smage den her:

Foto: Springbone

Springbone, New York

Ejerne af Springbone fortæller, at deres collagen-fyldte bouillon hjælper med at give huden en flot glød, smører leddene, gør neglene stærkere og gavner tarmsystemet. De forskellige bouilloner på menukortet hos Springbone er lavet af økologiske grøntsager, frugt og 100 % fritgående/græssende dyr. Mange af Springbones bouillonsupper byder på et spændende twist i smagsoplevelsen, fx den gyldne kyllinge- og gurkemeje-bouillon og okse-bouillon Bloody Bull, som er en fortolkning af den klassiske drink Bloody Mary.

Springbone

90 West 3rd Street, New York

Vis på kort

Broth Bar, Portland

Broth Bar er Portlands første dedikerede bouillon-café med bouillon kogt på knogler. Baren drives af to søstre, der har en mission om at skabe velvære hos deres kunder. Søstrene anvender kun produkter fra kendte regionale landmænd for at sikre god kvalitet og nærende bouilloner. Kunderne kan vælge mellem bouillon kogt på kylling, okse, lam, kalkun eller bisonokse.

Broth Bar

115 NE 6th Avenue, Portland, Oregon

Vis på kort

Brodo, New York

På den lille takeaway-restaurant Brodo på First Avenue i New York bliver bouillonen produceret med traditionelle langtidsmetoder, hvor knoglerne simrer længe i en åben gryde, hvilket giver maksimalt udbytte af råvarerne. Ejer, kok-og-nu-også-kogebogsforfatter Marco Canora vil have New Yorkerne til at drikke bouillon fra takeaway-kopper i stedet for kaffe og te. Bouillon er en del af en sundere livsstil, siger han.

Brodo

200 1st Avenue, New York

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk